Det begyndte med udviklingen af viskose i slutningen af det 19. århundrede, og i begyndelsen af 1990'erne, blev lyocellproduktions systemet indført for at finde en produktionsmetode med en mindre miljøbelastning.
Produktion af viskose
Normalt skæres plantematerialet først i små stykker (træspåner). Derefter smeltes det ned til en rest og pulpen udvindes. Denne siruplignende substans kaldes shmelze. Den presses derefter gennem et snurrende mundstykke - en tragt med små huller. De stråler, der kommer ud, strækkes til den ønskede finhed, afkøles, vaskes og tørres, hvorefter de vikles til et strømpebånd i form af et uendeligt langt garn.
Lyocell fremstilling
Lyocell-processen ligner meget den ovenfor beskrevne proces med én meget vigtig forskel: Lyocell-processen er et lukket kredsløb og de kemikalier, der anvendes i nedbrydningsprocessen, genbruges. Det er de kemikalier, der anvendes i nedbrydningsprocessen som ikke har nogen miljøvenlige alternativer, så systemet er designet til at genbruge ca. 99 % af kemikalierne.
Metoden reducerer også betydeligt mængden af vand, der anvendes sammenlignet med konventionel viskoseproduktion. Bemærk at Lyocell er det samme som Tencel, men navnet Tencel kan kun bruges om den østrigske lenzing-fabrik, som er den mest avancerede med hensyn til miljøvenlige produktionsmetoder.
