Hvad betyder FSC mærket?

FSC er den mest ambitiøse globale certificering for ansvarlig skovforvaltning i verden. Den garanterer at f.eks. træ og papir kommer fra velforvaltede skove og andre ansvarlige kilder. FSC tager hensyn til både naturlige og menneskelige forhold i verdens skove.

56 % af den danske befolkning kender FSC-mærket, og som den eneste certificerings- og mærkningsordning af sin art støttes FSC af kendte NGO'er som WWF Verdensnaturfonden og Verdens Skove.

 

Hvilken forskel gør FSC?

Sammen kan vi stoppe klimaforandringerne og sikre vitale skove for fremtidige generationer Gennem sin skovcertificering bidrager FSC til at sikre gode forhold for biodiversitet, vand, oprindelige folk og skovarbejdere rundt om i verden. Men bidrager også til at udbrede demokrati og uddannelse på lokalt plan. Samtidig sikrer FSC at skovarealerne forbliver de samme fra generation til generation og forhindrer skovrydning. Kort sagt bidrager FSC til opfyldelsen af 14 af FN's 17 mål for bæredygtig udvikling og bidrager til den grønne omstilling.

 

FSC's 10 grundprincipper

FSC har 10 grundprincipper, som alle FSC-skovcertificeringer verden over bygger på. Når du køber et FSC-mærket produkt, ved du med andre ord, hvad der ligger bag - uanset om det er et produkt fra Danmark eller Honduras.

  1. Overholdelse af lovgivning

  2. Arbejdstagernes rettigheder og ansættelsesvilkår

  3. Oprindelige folks rettigheder

  4. Forholdet til lokalsamfundet

  5. Skovens goder

  6. Miljøværdier og påvirkning

  7. Driftplanlægning

  8. Overvågning og vurdering

  9. Høje bevaringsværdier

  10. Gennemførelse af driften

 

Du kan læse meget mere på FSC's side.